Der sker en masse spændende ting i Jordskred for tiden! Vi nærmer os et vigtigt skridt for bevægelsen, og der er masser af muligheder for både at mødes, lære hinanden bedre at kende og være med til at forme det fællesskab, vi bygger sammen.
KOM TIL STORMØDE
Nu sker det! Vi holder Jordskreds første stormøde, hvor vi sammen skal vedtage vores formål, strategi og struktur.
Stormødet er for ALLE medlemmer af Jordskred uanset tidligere erfaring eller engagement. Ligesom vores arbejde løftes i fællesskab, skal vi også vedtage vores grundlag i fællesskab. Så tag din nærmeste Jordskreds-ven med under armen eller mød en ny på dagen i Ungdommens Demokratihus i København.
Programmet fortsætter nemlig med fællesspisning, fest og fejring med en masse andre seje og søde Jordskredere!
Kan du ikke være med fysisk?
Der er fuld gang i finanslovsforhandlingerne på Christiansborg! Alternativet og Enhedslisten arbejder for at få finansieret flere af de initiativer, der kom med i regeringsgrundlaget. Det betyder intense forhandlinger, hvor der bliver kæmpet for at få så meget igennem som muligt. Elise er glad for at kunne bidrage med input – især fordi det er Anna Bjerre fra Jordskred som sidder med ved forhandlingsbordet!
Elise arbejder også på at sætte fokus på datacentrenes miljøpåvirkning. Hun har blandt andet stillet kritiske spørgsmål om PFAS og miljøkonsekvenser til relevante ministre og undersøger, hvordan der arbejdes på en national strategi for datacentre.
Samtidig er hun i gang med at sætte sig ind i udlændingeområdet og asylsystemet, hvor hun håber at få arbejdsgrupper op at stå. Her vil hun gerne samle aktivistiske kræfter til kampagner mod racistisk propaganda og stramninger på udlændingeområdet.
Endelig fortsætter arbejdet for landdistrikterne og mod geografisk ulighed – en kamp, Jordskred har været med i fra begyndelsen, og som Elise også presser på for at få med i finanslovsforhandlingerne.
Der er altså masser at tage fat på! Elise glæder sig især til at sætte gang i kampagner om datacentre sammen med Jordskred – og her bliver der brug for gode aktivistiske kræfter.
Savner du et mindre fællesskab? Mød basisgrupperne
Nogle gange er det rart at komme lidt tættere på hinanden. Et sted, hvor der er plads til de roligere og dybere samtaler om verdens tilstand, forandringer og den rolle, vi kan spille sammen.
Det er idéen bag basisgrupperne: små fællesskaber, hvor I kan mødes, dele tanker og finde meningsfulde måder at være sammen på.
Du kan tilmelde dig alene eller sammen med en eller flere venner. Netværket for Basisgrupper hjælper jer med at finde sammen med andre i lignende livssituationer.
Infomøde: 5. november kl. 20 – online
Du kan også allerede nu tilmelde dig en basisgruppe her
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til basisgruppe@proton.me.
Netværket for Basisgrupper samarbejder med Jordskred, Fossilfri Fremtid og Klimapsykologisk Ungdomsforening
FYRAFTEN & JULEHYGGE
Samlingspunktet (vores socialgruppe) har lagt en plan for resten af året, så der er flere gode anledninger til at mødes uden for mødelokalet ⋆ ° ꩜.ᐟ
5. november 𖠚 Fælles fyraften på Dagmars Bodega
Tag med til en hyggelig fyraften med andre fra Jordskred.
╰┈⪼ her
11. december 𖠰 Årets sidste fredagsbar og juleafslutning
Vi runder året af med julehygge og godt selskab. Sæt kryds i kalenderen!
╰┈⪼ her
Ny i Jordskred – eller bare nysgerrig?
Hvem er Jordskred egentlig, hvad laver vi, og hvordan kan du være med? Det kan du blive klogere på til vores intromøder i november!
Møderne er både for dig, der aldrig har været med til et Jordskred-arrangement før, og dig, der allerede kender os, men gerne vil vide lidt mere om bevægelsen, vores arbejde og mulighederne for at engagere dig.
Kom, stil spørgsmål, og find ud af, om Jordskred er noget for dig!
Fysisk intromøde i København d. 17. november kl 17:00
╰┈⪼ her
Online intromøde d. 24. november kl 19:30
╰┈⪼ her
☼
Gustav, Marie og Jeppe
Engagementgruppen