Kære alle,
Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg tror på en grøn omstilling, der sikrer gode liv for alle - nu og i fremtiden.
Mit navn er Elise Sydendal, jeg er 26 år og født og opvokset på Fejø. Jeg har aldrig før været aktiv i politik. Til gengæld har jeg siden 2021 været en del af den store klimabevægelse, som igen og igen har forsøgt at få politikerne på Christiansborg til at lave en grøn og retfærdig omstilling af vores samfund.
For mig er det allervigtigste, at den grønne omstilling er tryg for de mange - ikke profitabel for de få. Omstillingen skal være noget, vi gør sammen - ikke noget, der bliver gjort ved os.
For grøn omstilling og social retfærdighed er ikke hinandens modsætninger, men går hånd i hånd.
Derfor stiller jeg op for Alternativet i Sjællands Storkreds. Jeg lover, at jeg vil arbejde for en politik, hvor der lyttes, involveres og skabes reel lokal værdi.
– Og derfor er det vigtigt for mig at høre, hvad der betyder noget for dig.
Så skriv til mig på elise@jordskred.org hvis der er noget, du mener, jeg skal tage med mig 💚
Jeg håber, du vil stemme personligt på mig ved Folketingsvalget. 💚
Elise Sydendal
ELISE SYDENDAL
✴︎
ELISE SYDENDAL
✴︎
ELISE SYDENDAL ✴︎ ELISE SYDENDAL ✴︎
Grøn omstilling og social retfærdighed er ikke hinandens modsætninger når vi:
Sikrer rent drikkevand, lokale fødevarer og lokalt ejet vedvarende energi
Styrker vores og naturens trivsel
Sikrer billig offentlig transport og adgang til skole - uanset hvor du bor
Får et mindre forbrug og har mulighed for at arbejde mindre
Udvikler landbruget med flere hænder og færre svin
Jeg er først og fremmest opstillet af græsrodsorganisationen Jordskred, som er en alliance af almindelige mennesker, der kæmper for en grøn, retfærdig fremtid.
Du kan læse mere om Jordskred her.
Derfor vil jeg også enormt gerne have dig med på mit kampagnehold – så kom forbi næste intromøde i Jordskred (tryk Kom med øverst i højre hjørne) eller kom ind i kampagnens Signalchat og introducer dig selv :)
Bliv en del af min valgkamp
… Og/eller støt min kampagnen på MobilePay #102340.
Jeg har ikke penge fra Dansk Industri i rygge – men jeg har jer;)