Det politiske system har brug for nye impulser og energier.
Vi har brug for, at de stærke aktivistiske impulser, der eksisterer i bevægelserne, kommer ind på Borgen.
Derfor vil vi udvide vores aktivistiske værktøjskasse og opstille kandidater, der allerede er engagerede i bevægelserne til folketingsvalget. For at gøre det vil vi skabe en ny alliance, der skal samle energien fra de aktivistiske miljøer og kanalisere den ind i valgkampen. For at skabe den langsigtede forandring, vi drømmer om, har vi mere end nogensinde før brug for nye stærke kræfter, uanset om du har aktivistisk erfaring eller ej.
Vi har følgende mål med vores arbejde:
At bygge en stærk, samlet bevægelse, der arbejder mod at engagere langt flere i politik og blive stærkere for hver valgkamp
At skabe nye forbindelser mellem græsrødder og folkevalgte ved at vælge allerede engagerede aktivister fra bevægelserne ind
At udvide den aktivistiske værktøjskasse ved at arbejde målrettet med valgkampe for at opnå endnu mere indflydelse
At udvikle og promovere en politik, der binder den grønne omstilling sammen med en social retfærdig og progressiv politik
Bliv medlem nu!
Hvis du er interesseret i Jordskred – enten “bare“ for at følge med og støtte projektet, eller være aktiv – ville det være en stor hjælp, hvis du meldte dig ind i foreningen med det samme!