Vi har brug for flere folkevalgte aktivister. Derfor vil vi udvide vores aktivistiske værktøjskasse og stille kandidater fra bevægelserne op til folketingsvalget. For at gøre det vil vi oprette et netværk, der skal samle energien fra de aktivistiske miljøer og kanalisere den ind i valgkampen. På den måde vil vi både vælge progressive bevægelseskandidater ind i Folketinget, men også skabe nye impulser og energier i det politiske system.
Vi har følgende formål med vores arbejde:
At skabe nye forbindelser mellem græsrødder og folkevalgte ved at vælge allerede engagerede aktivister fra bevægelserne ind
At udvide den aktivistiske værktøjskasse med valgkampe for at kunne få endnu mere indflydelse
At udvikle og promovere en politik, der binder den grønne omstilling sammen med en social retfærdig og progressiv politik
At bygge en stærk bevægelse, der kan arbejde mod at engagere langt flere i politik og blive stærkere for hver valgkamp
Tilmeld dig KICK-OFF
18. februar 2026 17:00–18:30
@ Equality Room, Fælledvej 12, Nørrebro